Landlig lækkerhed i skønne omgivelser ved Morud, lige op til Langesø skoven.
Landlig lækkerhed i skønne omgivelser ved Morud, lige op til Langesø skoven. Med en beliggenhed kun 5 minutter fra motorvejen, 5 minutter fra Morud med skole (skolebussen stopper uden for haven) og indkøbsmuligheder tilbyder denne ejendom det bedste fra begge verdener af byliv og natur. For dem, der søger kultur og spænding, ligger den pulserende by Odense kun 15 minutters kørsel væk, med mange daglige busafgange fra Morud samt god cykelsti. Du får en ejendom der igennem de sidste 10 år har gennemgået renovering fra kælder til kvist, i bogstaveligste forstand, men stadig indeholder sjæl og muligheder for at sætte sig eget præg. Alle vinduer er blevet udskiftet til støj reducerende og mere energivenlige. I det 210 m2 store hovedhus finder du et lyst køkken/alrum med nyere køkken og spisestue, 8 fine værelser, en stor stue med brændeovn og udgang til terrasse og have, 2 badeværelser m. gulvvarme hvoraf det ene er nyt med dobbelt brus og badekar. Der er i 2021 bygget nyt bryggers med gulvvarme, der binder hovedhuset sammen med gildesalen på ca. 100 m2, med brændeovn, hvor der er god plads til hygge og fester, og med direkte udgang til terrasse med udsigt over egen sø. Kælderen på 140m2 rummer mange disponible rum, bl.a. motionsrum, værksted, nyt gæstetoilet og vaskerum. For hesteentusiaster omfatter denne ejendom en stald til 4 heste og ligger som nævnt op af Langesøskoven, der byder på nogle af Danmarks bedste ride- og mountainbikestier. Laden er stor og rummelig, med store porte så det er let at få leveret foder, brænde etc. Over stalden er der høloft med beton dæk med gode muligheder for opbevaring. Alle stald vinduer er blevet pudset ned, malet og har fået isat nyt glas. På den 1.7 ha store grund finder du, en mindre skov, rund ridebane (20 meter i diameter), egen sø og åbne vidder med et rigt dyreliv. Huset opvarmes med jordvarme. En spændende ejendom, der bestemt fortjener et besøg. Ring allerede i dag, for en fremvisning.